Krav for at kunne blive GLS PakkeShop
Dit CVR-nummer skal være tilknyttet en NemKonto
Det er et krav, at din virksomhed har en dansk erhvervskonto (NemKonto). Denne NemKonto skal være tilknyttet dit CVR-nummer.
Uden dette, vil vi ikke kunne afregne din virksomhed i slutningen af måneden.
Det er din bank der skal tilknytte dit CVR til din virksomheds NemKonto.
Du holder ikke ferielukket disse dage
Det er et krav, at der ikke holdes ferielukket fra midt-november til og med hele december. (24-31. dec er undtaget.)
Du har ansat minimum én medarbejder
Det er vigtigt, at du har mindst én medarbejder ansat, så PakkeShoppen kan holde åbent i tilfælde af sygdom mm.
Du har lagerplads til at håndtere minimum 100 pakker om dagen
For at kunne yde en god service for GLS' afsendere og modtagere, er det vigtigt at du kan håndtere mindst 100 GLS-pakker om dagen.